Selvom at jeg har bygget en digitalstyret modeltogbane, så er der stadig ufattelig mange ledninger at holde styr på. Efter erfaring med de første par prøvebaner har jeg nu fået sat system i ledningerne og denne opsætning vil jeg gerne dele med dig.
I denne guide beskriver jeg hvordan du kan opsætte et system i ledninger til din modeltogbane. Her er en hurtig oversigt over, hvad du kommer til at lære i guiden:
Opsætning af system
Ledningerne kan opdeles i følgende fire hovedgrupper:
- Digital kørestrøm
- Ikke-digital strøm – sporskiftedrev mm.
- Ikke-digital strøm – belysning i huse mm.
- S88 tilbagemeldinger
Den digitale kørestrøm føres frem gennem 2 isolerede installationskabler, der som vist nedenfor er sat på en lægte, som løber under banens midte i hele længden. Skinnerne forsynes så med kabler påloddet de 2 installationskabler på ca. 2 meter.
Den ikke-digitale strøm til at forsyne sporskiftedrev mm. sidder på den anden side af lægten. Denne strøm benyttes i det hele taget alt hvor der skal være konstant ikke-digital strøm. Ikke-digital strøm til belysning i huse mm. har sit eget netværk, da de skal kunne afbrydes med K83 og K84 dekodere.
Tilbagemeldingerne samles i en kabel-installationskanal, der løber parallelt med strøm-lægten i hele banens længde. Det er vigtigt at disse tilbagemeldingskabler ikke ligger for tæt på strømforsyningsledningerne af hensyn til at undgå forstyrrelser.
Samling af ledninger
Ledningerne samles i en kabel-installationskanal og forbindes til dekoderne (set bagfra nedenfor).
Montering af dekoderbokse
Alle dekoderbokse S88, K83 og K84, drejeskivedekoder samt servomotordekodere er alle trukket frem på banens forside som vist nedenfor. Dette er for at skåne teknikerens ryg.
Dekoderboksene er monteret på plader, der kan drejes, som vist nedenfor. Dette er for at gøre det lettere for det tekniske personale at arbejde og fejlsøge på anlægget.
Jeg håber at du har fundet inspiration til at sætte system i ledningerne til din modeltogbane. Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet nedenfor.
Bo skriver:
Hej Jens
tak for super gode guides – og ikke mindst gode videoer.
jeg har kigget efter hvordan du laver din signalstyring og kombinerer den med nedbremsning. er det noget du bruger windigipet til eller anvender du eksempelvis bremsemoduler i forbindelse med dine signaler?
Bedømmelse:
Jens Krogsgaard skriver:
Hej Bo
Tak for de pæne ‘roser’
Jeg bruger ikke bremsemoduler – det hele styres fra Windigipet. Jeg synes at det er væsentligt lettere og mere overskueligt.
Til min første bane for mange år siden brugte jeg bremsemoduler – det var lidt bøvlet synes jeg så jeg downloadede en gratis prøveversion af Windigipet og blev glad for det. Siden købte jeg den fulde version og styrer nu alt med den.
Er det en ny bane du skal bygge – eller er det en eksisterende ? Bruger du tilbagemeldinger på din bane ? Det skal man næsten for at få glæde af Windigipet.
Med venlig hilsen
Jens Krogsgaard
Hold dig opdateret med de nyeste modeltog guides, videoer og nyheder fra Jens Krogsgaard.
Tilmeld nyhedsbrev »Drevet af WordPress
Kælderkøbing blev grundlagt i 2011 af Jens Krogsgaard. I alt 36 modeltog guides er udgivet.
© Modeltog-Guide.dk 2024