Digitalt reklameskilt

0
1739

I dag ser vi dem alle steder i bybilledet – reklamestanderne hvor reklamerne står og skifter med et vist interval. Det er sikkert en effektiv måde at få os forbrugere til at spendere penge på bestemte produkter.

I Kælderkøbing skal der da også være sådan nogle reklamestandere. På hobbymessen i Rødovre hallen faldt jeg tilfældigvis over en lille digital reklamestander fra TogTeknik.dk. Sættet indeholder 1 stk 1,8 tommer skærm og tilhørende styring i form af en Arduino. Den er klar til brug og man kan selv kopiere sine ynglings reklamer til et SD-kort.

Sættet indeholder:

  • Arduino micro processor board
  • Micro SD kortlæser
  • Display
  • Micro SD kort (4GB)
  • Adapter SD-microSD
  • Adapter microSD-USB
  • Kabel USB-miniUSB
  • Strømforsyning USB 5 Volt

Jeg kan godt lidt at have diverse bokse til styring af sporskifter og signaler mm siddende fremme på anlægget hvor man kan komme til dem og på samme måde har jeg anbragt Arduino’en og Micro kort læseren på et stykke krydsfiner på banens front.

arduino boks

Øverst Arduino micro processor board og nederst Micro SD kort læseren. Arduino’en forsynes med strøm via et miniUSB kabel der er forbundet i den anden ende til en strømforsyning.

arduino micro sd kort

Alle ledninger er forbundet ved køb. Da jeg som sagt gerne ville have disse prints ud at sidde på banens front var jeg nødt til at klippe de 3 ledninger fra Arduino’en til Displayet over og sætte en forlænger imellem. Efterfølgende har jeg sat 2 ekstra skærme på samme Arduino – de viser så samme reklamer og skifter synkront, men det opdager preisler indbyggerne ikke 😉

arduino kortlæser ledninger

Så skal vi til at lægge vores egne reklamer ind på SD-kortet. SD-kortet sættes ind i adapteren – og den sættes i kortlæseren på PC’en – eller hvad man nu har. På nettet findes et hav af gode reklamer – man finder nogle passende reklamer og gemmer dem i mappen ‘Billeder’ på SD-kortet. Her har vi gemt billedet til højre i mappen ‘Billeder’ på SD-kortet – og givet det navnet ”Kaffe_med_richs.jpg”. På samme måde kan vi gemme en stribe af andre billeder.

billedsti sd kort

Når vi har gemt alle de reklamer vi skal bruge i mappen ‘Billeder’ kører vi programmet ‘imageCreator.exe’ der også ligger på SD-kortet.

imagecreator for windows

Vi skal nu vælge om størrelsen skal være ‘Small’ eller ‘Big’. Vi vælger ‘Small’. Vi ser nu denne boks – og så er vi færdige.

Til sidst ser jeg denne pop-up. Det viser sig at det ikke har nogen praktisk betydning. Vi tager nu SD kortet ud af PC’en og sætter det igen i Micro SD kortlæseren ved modeltogbanen.

imagecreator popup for windows

Man skal selv lave en ’kasse’ hvor displayet skal sidde i. Som I kan se, har jeg lavet en simpel kasse med et hul der svarer til skærmens størrelse. Herunder ses én ud af tre reklamestandere på Kælderkøbing hovedbanegård.

digitalt reklameskilt

Denne guide er lavet tilWindows-pc
Hej, jeg hedder Jens og jeg har de sidste 7 år arbejdet med planlægning og opbygning af en Märklin digitalstyret modelbane. De erfaringer jeg har gjort i den forbindelse har jeg forsøgt at fastholde i disse små guides således at andre forhåbentlig kan blive inspireret og få lyst til at kaste sig over denne dejlige hobby.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast din kommentar
Please enter your name here