Test af S88 tilbagemeldinger


test af s88 tilbagemeldninger

Det er vigtigt at få styr på den rigtige metode til at teste S88 tilbagemeldinger. Det kan spare dig for en masse tid og undgå problemer på lang sigt. Min erfaring er, at det er utroligt vigtigt at teste S88 tilbagemeldingerne rigtigt grundigt. Det er ret indviklet at lave om på, når først det hele er skruet fast og der er lagt ballast omkring skinnerne.

I denne guide vil jeg vise dig hvordan du kan teste S88 tilbagemeldinger på din modeltogbane. Her er en hurtig oversigt over, hvad du kommer til at lære i guiden:

Indsigt i de mest almindelige problemer

De mest almindelige problemer ved test af S88 tilbagemeldinger er listet nedenfor:

  • De 2 skinnestrenge er ikke isoleret fra hinanden. Dvs. tilbagemeldingsskinnen og ’pol’ skinnen
  • Blokkene er ikke isoleret ordentlig fra hinanden. Dvs. sporisolatoren fungerer ikke eller skinnestrengene rører hinanden
  • Der er ikke forbindelse til S88 tilbagemeldingsboksen
  • Den første S88 boks er ikke forbundet til stel
  • Centralstationen er ikke opdateret med nyeste software
  • Windigipet er ikke konfigureret korrekt. Benyt moduler med 8 tilbagemeldingspunkter.

Test 1 – feedback monitor

Fjern alle lokomotiver og vogne fra banen. Start nu Windigipet og vælg feedback monitoren. Nu skal alle numrene fra 1 til 64 være hvide, hvilket betyder “ikke besat”. Tag nu ét lokomotiv og kør banen igennem og check på feedback monitoren, at nummeret skifter til rødt, når lokomotivet befinder sig i blokken. Notér eventuelle fejl.

feedback monitoren

Test 2 – test af forbindelse

Ved test 2 checkes om der er forbindelse mellem tilbagemelding nr. 10 og 11. Det må der ikke være. Bemærk de små nummermærkater. Disse kan være ret praktiske i opbygningsfasen.

s88 tilbagemeldinger

Test 3 – test af forbindelse

Ved test 3 checkes om der er forbindelse mellem tilbagemelding nr. 10 og den modsatte skinne. Det må der ikke være.

test af s88 tilbagemeldninger

Test 4 – fjernstyring via app

Hvis man har en iPhone eller iPad kan man gratis downloade appen Win-Digipet Mobile fra app store. Man kan nu fjernstyre modelbanen fra iPaden. Smart ikke? Man kan også starte feedback-monitoren fra iPaden. Det er ret smart, når man skal rundt og fejlsøge på modelbanen og man ikke gider spæne frem og tilbage til computeren.

s88 forbindelser

Jeg håber at du har fundet denne guide brugbar og at du nu er stand til at teste om du kan finde S88 tilbagemeldinger på din modeltogbane. Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet nedenfor.

Relaterede guides

Om Jens Krogsgaard

Hej, jeg hedder Jens og jeg har i de sidste 9 år arbejdet med planlægning og opbygning af en Märklin digitalstyret modelbane. De erfaringer jeg har gjort i den forbindelse har jeg forsøgt at fastholde i små guides, således at andre forhåbentlig kan blive inspireret og få lyst til at kaste sig over denne dejlige hobby. Læs mere »

2 kommentarer

  • Jakob Clausen skriver:

    Hej Jens,
    Mange tak for alle de spændende guides.

    • Jens Krogsgaard skriver:

      Hej Jakob

      Tak i lige måde. Godt at høre at det kan bruges.

      Hilsen Jens

Skriv et svar

Husk, at alle kommentarer modereres i henhold til vores kommentarpolitik, og at din E-mail adresse IKKE vil blive delt eller offentliggjort. Lad os føre en personlig og meningsfuld samtale. Påkrævede felter er markeret med *