Modeljernbane baggrund


modeljernbane baggrund

Det giver ofte en rigtig god effekt at opsætte en modeljernbane baggrund på anlægget, så banen kommer til at fremstå i en realistisk verden ved hjælp af en grafisk baggrund.

I denne guide vil jeg vise dig en metode til at opsætte en baggrund til din modeljernbane. Her er en hurtig oversigt over, hvad du kommer til at lære i guiden:

Køb eller print-selv

En modeljernbane baggrund anvendes typisk på alle modeljernbaner. Man kan enten købe færdige modelbaggrunde eller tage billeder i høj opløsning og printe dem selv via et trykkeri. Jeg valgte dog den nemme løsning, nemlig at købe en Faller modelbaggrund (180512) i målene 3200 x 1000 mm.

Tapetsering af modelbaggrund

Til at starte med har jeg tapetseret modelbaggrunden op på hårdmasonitplader. Pladerne er hhv. 1200 mm x 600 mm og 1300 x 900 mm, således at de passer til modulerne. For at afstive pladerne har jeg monteret en liste hele vejen rundt på bagsiden.

tapetsering på hårdmasonitplader

Montering af lister

Mellem modulerne og loftet har jeg monteret lodrette lister, som pladerne kan monteres op af. På hver plade har jeg monteret et par fladjern, der kan drejes i spænd mod den lodrette liste. Det er således let at afmontere en eller flere plader, hvis der sker noget uventet med baggrunden til modeljernbanen.

montering af lister

Nedenfor kan I se hjørnet af den modeljernbane baggrund, som jeg har brugt. Man skal da lige bruge øjnene lidt for at se overgangen mellem plade og anlæg. Men alt i alt et rigtig godt resultat.

modelbaggrund til anlæg

Jeg håber at du har fundet denne guide brugbar og glæder mig til at se andre eksempler på en modeljernbane baggrund fra dit anlæg. Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet nedenfor.

Relaterede guides

Om Jens Krogsgaard

Hej, jeg hedder Jens og jeg har i de sidste 9 år arbejdet med planlægning og opbygning af en Märklin digitalstyret modelbane. De erfaringer jeg har gjort i den forbindelse har jeg forsøgt at fastholde i små guides, således at andre forhåbentlig kan blive inspireret og få lyst til at kaste sig over denne dejlige hobby. Læs mere »

4 kommentarer

  • Henrik Holm-Jensen skriver:

    Hej Jens
    Fin beskrivelse af baggrunden 🙂
    Men du skulle prøve, at lave runde hjørner, det gør en fantastisk forskel, at du undgår det skarpe 90 graders knæk i hjørnet.
    MVH
    Henrik

    • Jens Krogsgaard skriver:

      Hej Henrik
      Det er da en god idé – verden er jo nok mere rund end firkantet. Jeg vil prøve det når baggrundene engang skal skiftes.

  • Klaus Ginnerup skriver:

    Hej Jens. De der baggrunde er jo ret lange. Klippede du baggrunden til efter pladens mål inden du tapetserede?

    Mvh
    Klaus

    Bedømmelse:

    • Jens Krogsgaard skriver:

      Hej Klaus

      Ja – det må jeg have gjort. Baggrundene er 2,9 m lange og mine moduler er 1,2 m – så der er klippet og klistret med tapetklister.

      På mit nyt hjørne med skydebroen er baggrunden klæbet direkte på væggen og her kan jeg se at længden er de 2,9 m.
      Det nye hjørne med skydebroen kan ses her: https://youtu.be/9io__GNpg7M

      Jens

Skriv et svar

Husk, at alle kommentarer modereres i henhold til vores kommentarpolitik, og at din E-mail adresse IKKE vil blive delt eller offentliggjort. Lad os føre en personlig og meningsfuld samtale. Påkrævede felter er markeret med *