Sådan kommer du i gang med din modeltogbane

1
3937

Der findes mange overvejelser du skal gøre dig, når du vil bygge din egen modeltogbane. I dette indlæg beskrives en guide til hvordan du på bedste vis kan komme i gang med din modeltogbane.

Når man har set fantastiske anlæg på udstillinger i Hamborg, Hadsten og Berlin begynder man at drømme om at få sådan et anlæg klemt ind i privatboligen. Vi er så heldige eller måske forudseende at have et hus med kælder. Tidligere havde jeg en mindre bane i rummet – den fyldte ca. halvdelen af rummet og den kørte langs væggen.

Modeltogbane rum

En dag så jeg Modelbahn Altburg  – og så var jeg solgt. Den passede fint i min kælder, så jeg skrev til Uwe Braun og fik en del tips af ham til at kunne komme i gang. Man kan komme næsten hele vejen rundt om banen – der er godt nok kun ca 35 cm mellem væg og bane visse steder, så det sætter en naturlig grænse for hvor meget der kan indtages til middag samt længden af cykel motionsturene.

Mit anlæg består af en dobbeltsporet hovedstrækning med 2 skyggebanegårde samt en hovedbanegård – Kælderkøbing. Fra Kælderkøbing går der en enkeltsporet sidebane til Bjergkøbing. Jeg går ikke så meget op i epoker og der er heller ikke tale om, at det skal ligne et bestemt område. I min verden kan en DSB MY godt køre rundt i alperne.

Jeg gik så i gang med at planlægge traceet – hertil brugte jeg Wintrack. Det er et glimrende program, der samtidigt er let at bruge. Det findes i en engelsk og en tysk udgave.

Wintrack program

I WinTrack kan man indtaste sin skinnebeholdning og derefter kan programmet danne en liste over hvad man mangler.

Wintrack liste

Så er det bare om at komme til lommerne.

Bedøm modeltog guide
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (ingen bedømmelser)
Loading...
Hej, jeg hedder Jens og jeg har de sidste 7 år arbejdet med planlægning og opbygning af en Märklin digitalstyret modelbane. De erfaringer jeg har gjort i den forbindelse har jeg forsøgt at fastholde i disse små guides således at andre forhåbentlig kan blive inspireret og få lyst til at kaste sig over denne dejlige hobby.

1 KOMMENTAR

  1. Hej Jens..
    Jeg er en total nybegynder i denne verden med modeltog, jeg har valgt at bygge i mærklin´s digitale c system. Jeg har købt en del skinner og skal nu til at bygge lidt op, men jeg har læst at man skal bruge nogen strøm og styre moduler til at køre med forskellige ting. Har købt dette startsæt der hedder 29029 og en masse skinner der passer til. men hvad skal jeg bruge af strøm og styring til at f.eks sætte signal og bomme til at køre digitalt……
    med venlig hilsen
    Carsten

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast din kommentar
Please enter your name here