Elastikbander til modeltogbane


elastikbander til modeltogbane

Er du også træt af afsporinger på din modeltogbane? Når man én gang har set et af sine ynglings lokomotiver kører ud over kanten og lande på stengulvet, ja så er det om at tænke kreativt.

I denne guide beskriver jeg en uundværlig metode til at eliminere afsporinger ved brug af elastikbander på din modeltogbane. Her er en hurtig oversigt over, hvad du kommer til at lære i guiden:

Elastikløsning

Jeg startede med at montere et rækværk af hård masonit langs banen i skyggebanegården. Det har dog den ulempe, at det er så svært at komme til, hvis et lokomotiv afsporer. I et tysk modeltog blad så jeg så løsningen, nemlig elastikbander.

Elastik sat op på den ene side af sporet og på den anden side er beslagene monteret. Jeg har brugt hvid 20 mm elastikbånd (25m).

Beslag til elastikbander

Beslagene er monteret med en afstand på 15 til 30 cm. Tættest i kurverne. Beslaget består af en 6 mm bolt – 70 mm lang. Pladen er et stykke patentbånd, jeg har klippet ud i ca. 4 cm længde. Montér et stykke tape rundt om pladen, så den lille træskrue har noget at sidde fast i. Husk at du skal montere et par hundreder og du skal skrue opad.

elastikbande beslag

Elastikbandeopstilling

Nedenfor ses en prøveopstilling. Man bliver ret god til at betjene en symaskine. Afstanden til sporet skal selvfølgelig tilpasses således at de længste lokomotivvogne kan passere uden problemer.

elastikbande opstilling

Jeg håber at du har fundet denne guide brugbar og at du nu er i stand til at anvende denne metode på din egen modeltogbane. Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet nedenfor.

Relaterede guides

Om Jens Krogsgaard

Hej, jeg hedder Jens og jeg har i de sidste 9 år arbejdet med planlægning og opbygning af en Märklin digitalstyret modelbane. De erfaringer jeg har gjort i den forbindelse har jeg forsøgt at fastholde i små guides, således at andre forhåbentlig kan blive inspireret og få lyst til at kaste sig over denne dejlige hobby. Læs mere »

2 kommentarer

  • Klaus skriver:

    Det er godt tænkt. Men jeg ville have undersøgt om et vinkeljern kunne gøre fyldest – og naturligvis overveje prisen.

    • Jens Krogsgaard skriver:

      Et vinkeljern kan sikkert også bruges

Skriv et svar

Husk, at alle kommentarer modereres i henhold til vores kommentarpolitik, og at din E-mail adresse IKKE vil blive delt eller offentliggjort. Lad os føre en personlig og meningsfuld samtale. Påkrævede felter er markeret med *