Ombygning af Märklin skydebro

I denne guide beskriver jeg hvordan, at jeg har ombygget en Märklin skydebro på de sidste ledige kvadratmeter i Kælderkøbing.

Som på mange andre modelbaner kniber det også i Kælderkøbing med at få plads til alt det rullende materiel. Selvom der både er en rundremise med drejeskive, 2 skyggebanegårde samt en togelevator er der stadig et “trængselsproblem”. Efter en tur til centralværkstedet på Otto Busses vej, så kom jeg på idéen, at der skal være en skydebro på anlægget.

Her er en oversigt over, hvad denne guide indeholder:

• Introduktion af skydebroen
• Udskiftning af motor
• Dekoder til styring af skydebro
• Etablering af tilbagemeldinger på skydebro
• Windigipet workshop
• Opsætning af skinnespærresignaler
• Lys i kontrolhuset
• Galger til køreledninger
• Anlægsbygning af skydebro

Introduktion af skydebroen

Da jeg kører Märklin begyndte jeg at se efter en skydebro fra dette fabrikat og det lykkedes at få fat i et brugt eksemplar til 900 kr. Skydebroen blev af Märklin introduceret i 1979 dengang M-skinnerne var meget udbredte og før der var noget der hed digitalstyring. Märklin producerer stadig skydebroen og den er stort set identisk med 1979 udgaven. Skinnetilslutningerne er til M-skinner og motoren larmer virkelig meget. Da jeg tidligere har ombygget Märklins drejeskive til digitalstyring kastede jeg mig over projektet med at ombygge skydebroen på tilsvarende måde. Sporskiftet har lavet en fin gennemgang af skydebroen og hvilke ombygningsmetoder man kan benytte.

Udskiftning af motor

Det første der blev udskiftet var motoren. Jeg valgte at bruge en model fra SB-Modellbau. Den er ret dyr til €139 men til gengæld er det “kram”. Den gamle motor blev afmonteret og herefter skal der laves lidt fræsearbejde for at få plads til den nye motor. Der medfølger en kort tysk vejledning. Man skal selvfølgelig være omhyggelig specielt når den nye motor skal placeres og limes fast med 2 komponent lim. Her kunne man med fordel vælge at fremstille – måske endda 3D-printe – nogle små beslag så den i stedet blev skruet fast. Jeg limede dog som der stod i vejledningen og det fungerer fint. Märklin producerer ikke en dekoder til skydebroen sådan som de gør til drejeskiven. Man kan dog anvende en K84 dekoder samt et par dioder.

Dekoder til styring af skydebro

Alternativt kan man anskaffe en dekoder fra en 3. parts leverandør. Jeg valgte, at anskaffe en dekoder fra Gerd Boll der specifikt er beregnet til styring af en skydebro. Der medfølger en kortfattet vejledning på tysk og alt fungerede fint i første forsøg. Man kan nu styre skydebroen fra både centralen – jeg bruger en Ecos – samt fra styringssoftwaren som i mit tilfælde er Windigipet.

Etablering af tilbagemeldinger på skydebro

Da jeg har ambitioner om at kunne foretage et automatisk lokomotivskifte via skydebroen vil det være nødvendigt at få etableret tilbagemeldinger på broen. Det er her samme problematik som på en drejeskive, nemlig skal man have 1, 2 eller 3 tilbagemeldinger? På drejeskiven valgte jeg 3 stk. tilbagemeldinger og det har jeg været glad for. Jeg synes at det er lettere at få et lokomotiv til at stoppe på midten af broen, når der er 3 tilbagemeldinger.

Windigipet har dog en funktionalitet der kaldes intelligent tognummerfelt. Princippet er at man kan nøjes med 1 tilbagemelding på eksempelvis et perronspor. Geometrien indtastes dvs. længde af perron samt længde af tilbagemeldingsblokkene samt togets længde. Lokomotivet skal desuden være målt igennem. Teoretisk er det fint og det fungerer da også som regel ok. De øvrige fabrikater af styringssoftware har vist tilsvarende funktionalitet. Det kræver en del ombygning at få etableret de 3 tilbagemeldinger på broen samt også tilbagemeldinger for hvert af de 10 tilsluttede spor.

Windigipet workshop

Til denne del benyttede jeg en Windigipet workshop. I denne workshop gennemgås detaljeret hvilke ændringer der skal implementeres for at få tilbagemeldingerne til at fungere. Denne workshop er selvfølgelig også på “modelbanesproget” tysk. Hvis man dog bare havde været flittigere i dette fag for 50 år siden.. når det går efterhånden meget godt alligevel.

Jeg måtte læse workshop 17 igennem et par gange samt lave nogle skitser for at være helt sikker på, at jeg lavede det hele rigtigt. Man får her brug for loddekolben og et værktøj der kan skære i metal eksempelvis en Dremel, Proxxon eller tilsvarende. På billedet nedenfor ses undersiden af broen med nyt ledningstræk.

Opsætning af skinnespærresignaler

På min drejeskivebro er der skinnespærresignaler og der er lys i ’hytten’ samt gult blink når drejeskiven kører. Det skal selvfølgelig også være muligt på skydebroen. Som signaler bruger jeg 2 stk Viessmann 4017. Til styring af signalerne bruger jeg en lille funktionsdekoder ESU 53620. Når skydebroen kører skal signalet stå på rød og ellers på grøn, hvilket styres af Windigipet. Drejeskivedekoderen har en tilbagemelding der er besat, når skydebroen kører. Vi bruger denne information i Signalpostassistenten i Windigipet til at skifte signalet til rød, når der køres ellers grøn.

Lys i kontrolhuset

I kontrolhuset på skydebroen borer vi 2 små 3 mm huller og limer et par gule LEDer fast. Vi bruger desuden en programmérbar ESU lysstav 50708. Eller rettere sagt – vi bruger kun de første ca. 6 cm hvor dekoderen sidder og hvor den ekstra udgang AUX 1 findes. Vi programmerer lysstaven således at AUX 1 sættes til blinklys. De 2 gule LEDer loddes til denne udgang.

Når broen kører skal de gule lamper blinke. Dette konfigureres i Windigipet på samme måde som signalerne der skifter til rød, når der køres. Lyset i kontrolhuset kan tændes uafhængigt af om der køres eller ej. I Windigipet oprettes en knap til tænd/sluk af lys i huset. I kontrolhuset skal der selvfølgelig også være et par personer der styrer slagets gang.

Galger til køreledninger

Det sværeste at skaffe til skydebroen var de to galger til køreledningerne. Märklin lavede på et tidspunkt sættet 7295 der indeholdt disse dele. Dette produkt udgik i 2003 og det er ret vanskeligt at få fat på. Jeg prøvede hos flere forhandlere samt på Ebay uden held. Endelig fik jeg via modelbanevenner fat på et sæt. Det underlige er, at der i den udgave af skydebroen som Märklin forhandler i dag er montagehuller til disse galger – man kan bare ikke købe dem mere…

Anlægsbygning af skydebro

Så er skydebroen omsider bygget om og så kommer alt det udenom. Der er ikke meget plads tilbage i Kælderkøbing, men jeg fandt dog et ledigt hjørne og via den ene skyggebanegård kan man køre op på værkstedområdet, der ligger på en plade der er 2,2 x 0,5 m. Nedenfor ses prøveopstillingen af skydebroen.

Her er det endelige resultat et par måneder senere.

På min Youtube kanal har jeg lavet et par videoer opdelt i del 1 og del 2 om projektet.

Jeg håber at du har fundet denne guide brugbar og glæder mig til at se dit bud på en ombygning af en Märklin skydebro. Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet nedenfor. Og kom endelig med forslag til forbedringer.