Remiseporte styret af servoer

0
1183

Se hvordan du kan åbne og lukke remiseporte til dine spor på anlægget. Remiseporte kan styres fra Windigipet sammen med den øvrige styring af modeltogbanen.

Jeg har en Faller rundremise (120177). Der er nu installeret 3 servoer, der nu kan åbne og lukke portene til de 3 spor. Det hele kan styres fra Windigipet, således at det er muligt at indarbejde styringen af disse sammen med den øvrige styring af modelbanen.

ESU-servoer

Servoerne er fastgjort til spærene med plastvinkler – 5 x 5 mm – fra Evergreen. Servoen trækker en bjælke – også 5 x 5 mm plastvinkel – der er hænglet med en lille skrue på den modsatte side af sporte. Jeg har anvendt ESU-servoer (51804).

Bjaelke

Her ses bjælken – den er båret af en søjle der er fremstillet af 5 x 5 mm H plastprofil også fra Evergreen. Som trækstænger anvendes de eksisterende fjerderstål stænger, der er klippet og bøjet i form.

Samlet-konstruktion

Her ses den samlede konstruktion. Servoer, plastprofler mm er malet. Dette skyldes at jeg ønsker at optage video med videotog inde fra remisen. Derfor er der også lidt indretning.

Lamper

Der er opsat lamper på begge sider af portene.

ESU-Switchpilot

Servoerne styres med en ESU SwitchPilot servo styring. ESU 51822 – den kan klare 4 servoer – den ekstra bruger jeg så til kulkranen.

Open-close

Portene åbnes og lukkes fra Windigipet. Ved tryk på symbolerne åbnes og lukkes portene.

Mere info om dette emne kan ses her:

Stummis Modelbaneforum
Video fra VGBahn

Bedøm modeltog guide
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (ingen bedømmelser)
Loading...
Hej, jeg hedder Jens og jeg har de sidste 7 år arbejdet med planlægning og opbygning af en Märklin digitalstyret modelbane. De erfaringer jeg har gjort i den forbindelse har jeg forsøgt at fastholde i disse små guides således at andre forhåbentlig kan blive inspireret og få lyst til at kaste sig over denne dejlige hobby.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast din kommentar
Please enter your name here